Tjekkiet 
Nordøstlig del. Mest for campister

Indhold:

 

 

Indledning

Vores sommerferie 1999 gik til Tjekkiet med campingvogn

Vi havde lånt en bog om Tjekkiet og Kraks store kortbog over Europa på biblioteket. De var helt uundværlige på turen, som nok havde set helt anderledes (og betydelig mere kedelig) ud uden dem. Men vi manglede nogle praktiske oplysninger.

Derfor har jeg lavet denne side. Måske er det nogle af de samme ting, du gerne vil have svar på, inden du beslutter dig for at tage til Tjekkiet. Her vil jeg lige tilføje, at det er vores personlige oplevelse af Tjekkiet og ikke nogen saglig veldokumenteret rapport. Dertil kommer at vi kun kørte rundt i den nordøstlige del af Tjekkiet. Så det er herfra vores erfaringer stammer.  

 

Veje og trafik

Vejenes tilstand oversteg i høj grad vores forventninger. De var nu heller ikke særlig høje. Især ikke efter at vi havde oplevet motorvejen øst og syd for Berlin. Dem vil jeg til hver en tid råde - især alle, der kører med campingvogn - til at undgå. Nogle steder var det umuligt at køre mere end 40 km/t. Meen...de arbejder på sagen (Masser af vejarbejde, men ingen køer).

Til gengæld var vejene i Tjekkiet på niveau med de danske landeveje. Nogle steder rimelige. Andre steder virkelig gode.

Skiltningen er også god, men det er bedst at have et kort til at understøtte. (Vi købte ét på en tank dernede, der var i noget større målestok end Kraks. Det kostede 20 kr. og det blev totalt slidt).

Pas på jernbaneoverskæringer! Der skal køres forsigtigt. Især hvis du kører med campingvogn.

Deres trafikkultur er noget speciel. De overhaler temmelig hovedløst. Selvom der kun er 2 modsatrettede baner, lader de som om der er 3. Og hvis der ikke er plads nok, hjælper de hinanden ved at trække ind i nødsporet. Bare surt at der jævnligt holder nogen derinde. Man skal i hvert fald ikke sidde og halvsove, når man kører.  

 

Klimaet

Vi var i Tjekkiet i perioden 4/8 - 12/8 99. Der var hedebølge i Danmark, da vi tog af sted og det var det også i Tjekkiet. Temperaturen lå på 30 - 32 C.

Sidst i perioden blev det køligere - faktisk helt ned til 21 C. Vekslende skydække og byger tildels med torden. Sådan tror jeg, at Voldborg ville have beskrevet det. Vejret var altså stort set lige som herhjemme. Men der var lidt lunere om aftenen dernede.

Nedenstående fandt jeg i Lademanns Multimedia Leksikon EFTER vi var kommet hjem:

Klimaet i Tjekkiet:

Fastlandsagtigt med temmelig kolde vintre, især i bjergene, og varme somre. Nedbøren er størst om sommeren, hvor der er hyppige tordenbyger. Både det fugtige forår og det tørre efterår med klart vejr er kortvarige. Middeltemperaturen i Praha er ÷1,5 °C i januar og 19,4 °C i juli, og nedbøren er 483 mm på årsbasis; de tilsvarende tal for Brno er ÷0,6 °C, 19,4 °C og 525 mm nedbør.  

 

Sprog

Mange tjekkere kan gøre sig forståelige på engelsk eller tysk. Men man skal ikke forvente det - især ikke i ikke-turistområder. Og deres eget sprog er komplet umuligt at forstå. Jeg kunne i hvert fald ikke drage nogle paralleller til noget, jeg kendte.

Men hvis man kan engelsk og tysk og i øvrigt ikke er bange for at hjælpe lidt med fingersprog, kommer man langt.

 

Turistvenlighed

Det var der faktisk stor forskel på. Vi oplevede at jo tættere, vi kom på Prag, jo mere turistvenlige var tjekkerne. Men det var muligvis tilfældigt. Ikke alle steder skal man forvente nogen overstrømmende service, når man er turist. Det hænger måske sammen med, at ikke alle taler andre sprog end deres eget.

Jeg vil ikke kalde dem afvisende. Nok nærmere lidt tilbageholdende.  

 

Hund med til Tjekkiet?

For at få hunden med til Tjekkiet, skal den selvfølgelig have den almindelige årlige vaccination (mod parvovirus, hundesyge og leverbetændelse). Derudover en rabiesvaccination (Jeg mener, den koster omkring 70 kr. oveni).

Og så var det en drøm at have hund med i Tjekkiet. Lukas (vores hund) var populær alle steder Den forstod nemlig tjekkisk. Hvis nogen gider klø Lukas bag øret, så er det forresten underordnet, om de taler dansk eller tjekkisk! Og den har aldrig fået så mange klap af fremmede i hele sit liv. (Jeg tror, de har en lov der siger, at bidske hunde skal bære mundkurv, for der er ingen, der spørger om den bider, inden de klapper den).

Vi var indstillede på hjemmefra, at det kunne stille os nogle begrænsninger at have Lukas med. Men Tjekkiet er et utrolig hundevenligt land. Hunde må komme med næsten alle vegne. (Dog var der en del forretninger og centre i Prag, hvor der var hundeforbud). Så Lukas var bl.a. i zoologisk have og med nede i en sølvmine.

Når vi gik ud og spise, sad vi udenfor, for der måtte Lukas også være med. Vi oplevede faktisk et sted på en fortovsrestaurant i Prag, at Lukas fik en skål vand, inden vi fik vores colaer!

Vi vidste, at vi ville komme til at trave og cykle en del i Tjekkiet, så vi MÅTTE have Lukas med. Og det fortrød vi ikke på noget tidspunkt.  

 

Standarden på campingpladserne

Vi lå på 4 forskellige campingpladser.

3 af dem var internationale campingpladser, hvor standarden var stort set som en jævn campingplads herhjemme. Rene og pæne med ordnede forhold. To ting adskilte dem dog fra normalstandard herhjemme:

Der var ingen kiosk eller købmand. Og baderummene er indrettet lidt anderledes. Der er ganske vist aflukkede brusekabiner, men ingen hylder og kroge. Så omklædningen foregår i "fællesrum" (dog damer og herrer for sig).

Den sidste var en mere national campingplads. Den lå smukt og der var kiosk, grillbar, en lille spillehal og nogle tøjboder. Men der var ingen bad!

Og så en anden lille detalje, som kan volde en del besvær, hvis man ikke er forberedt: Stikket, man skal bruge til strøm, er et såkaldt tysk-standard (med to ben og et hul).  

 

Naturen

Hvis du vil på badeferie, er Tjekkiet ikke det rigtige sted at tage hen. Der er nogle søer, som man kan bade i, hvis man ikke er alt for sart, men ingen hvide sandstrande og turkisblåt vand.  
Og hvis du vil se bjerge i Alpe-format med skarpe sneklædte tinder om sommeren, skal du heller ikke tage til Tjekkiet.  
Men bortset fra det, så er Tjekkiet utrolig smuk og helt anderledes end noget andet, jeg har set. Og jeg har da trods alt været i mange lande med bjerge.

Det er jo svært at beskrive natur, men jeg vil prøve alligevel, for jeg elsker natur - især bjerge - og savnede selv et lille fingerpeg, inden vi tog af sted.

Bortset fra havet og de skarpe tinder har Tjekkiet det hele. Lavland og opdyrkede marker, floder, søer, skove og bjerge.

Grænseovergangen til Tjekkiet ved Teplice ligger i bjergene, men allerede ca. 30 km sydligere kommer man ned i lavlandet, som strækker sig til Prag. (Vi var ikke syd for Prag).

Ca. 70 km nordøst for Prag ligger Jicín og den ligger på grænsen til Cesky Raj, som betyder Det bøhmiske paradis. Det er "bløde bjerge" á la Harzen men med nogle besynderlige klipper mellem træerne. Udefra syner det ikke af noget særligt. Og for gangbesværede er det måske ikke det helt store hit. Man skal nemlig helst gøre sig den ulejlighed at køre ind i området og tage på vandre/klatretur, før man virkelig oplever den enestående natur. Det sjove ved disse bjerge er (i modsætning til Alperne), at man kan klatre i dem selv om man ikke er professionel og ikke har andet udstyr end et par gode gummisko. Selv Lukas kunne være med (Men den har vist også lidt bjerggedblod i årerne). Og man vil opleve en helt anden verden. Bogen om Tjekkiet, vi havde lånt på biblioteket beskriver klipperne mere objektivt: "Undergrunden består hovedsagelig af den vulkanske stenart basalt kombineret med porøs tuf. Med tiden er den bløde sten blevet eroderet næsten bort og tilbage står de imponerende omtrent lodrette basaltklipper, der ligner pragtfulde skulpturer". Det er noget af en underdrivelse af deres skønhed.

Et andet sted, som varmt kan anbefales, hvis man er naturelsker, er passet Ardrspach i Krkonosé-bjergene. Også her gør man sig selv en tjeneste ved at stoppe bilen og gå ind i området.

Her kan man få en smagsprøve selv om man er gangbesværet eller f.eks. har en klapvogn med. Der er nemlig afmærkede vandreture og nogle af dem er brede grusstier. Til gengæld koster det lidt at komme derind. Det er nu ikke nogen formue. Jeg mener, at vi gav omkring 10 kr. Men det er meget mere værd at få den oplevelse med. Især området omkring søen skal opleves. Det ser omtrent ud, som jeg forestiller mig Edens Have (Se billeder).  

 

Prag

Her bliver jeg nødt til at indrømme, at jeg ikke er specielt kulturelt, arkitektonisk og historisk begavet. Men på trods af det var Prag bestemt værd at se. At Prag er en tilsodet by er en gammel skrøne. Den er virkelig imponerende og utrolig flot. Store, gamle, imponerende bygninger, spændende forretninger og en stemning, der skal opleves.

Vi var der kun i 4 timer, så det er begrænset hvad vi nåede at se, men vi gik rundt i bymidten og kiggede. Bl.a. besøgte vi pladsen Staromestske Namesti, som i høj grad er et besøg værd. Der ligger en bl.a. en kirke, hvor Tycho Brahe er begravet.

Vi havde egentlig også planlagt at se den berømte bro Karluv most, hvor kunstnerne sidder på rad og række og maler. Men det glemte vi desværre. Begå ikke samme fejltagelse!

 

Andre seværdigheder

Ca. 40 km øst for Prag ligger Kutna Hora, en rigtig hyggelig by med smalle, stejle brostensgader og nogle imponerende bygningsværker. Der ligger også en sølvmine, hvor der er guidede ture. Man får lidt historie og der er en spændende rundvisning på slottet, museet (hvor der vises, hvordan man trak sølvet op fra minen, udvandt det og slog mønter af det) og minegangene. Men lad være med at tage turen i minen med, hvis du lider af klaustrofobi. Gangene er lave, smalle, lange, krogede og fugtige. Og den eneste belysning der er, er den der kommer fra lygterne man får udleveret!

Et par kilometer nord for Kutna Hora ligger Sedlec. Og her finder man benkapellet, som også er lidt af en oplevelse og bestemt ikke for sarte sjæle. Det er en kirke, der er "pyntet" med skeletdele. Lysekroner og guirlander der består af kranier og lårben og andre skeletdele sirligt trukket på snor. Og 4 enorme klokker af samme byggemateriale. "Kunsneren" er Frantisek Rint, der har brugt omkring 40.000 menneskers skeletdele til at lave sit kunstværk i 1870.

På vejen hjem kørte vi ind og så Terezin - bedre kendt som Theresienstadt. Pyha, det var en noget forstemmende oplevelse, hvor man pludselig kommer virkelig tæt på 2. verdenskrigs rædsler. Byen er den dag i dag befolket som om intet var hændt, men på turistkontoret kan man få foldere, der fortæller om, hvad de forskellige bygninger har været vidne til og i udkanten af byen ligger krematoriet, hvor ca 35.000 mennesker blev brændt mellem 1942 og 1945.

I den anden ende - lidt udenfor byen ligger Den lille fæstning, der fungerede som et af Gestapos fængsler. Her kan man bl.a. se små celler, hvor der blev presset op til 100 fanger sammen, skafottet og aflusningsrummet. Der hænger stadig et skilt over én af gårdportene med teksten: "Arbeit macht frei".

Det var en helt befriende følelse at kunne køre derfra igen ud i friheden.  

 

Tjekkiet generelt

Og så er der lige et par væsentlige og mindre væsentlige detaljer, jeg synes skal med for at få det rigtige billede af Tjekkiet:

Næsten alt er billigt dernede. F.eks. købte jeg en stor lædertaske for 440 kr. Og en lædertegnebog for 40 kr.

1 l benzin kostede omkring 4,60 kr. Og en rigtig god middag på en pæn restaurant for 2 personer med en flaske god rødvin til, kan man få for omkring 75 kr. En øl samme sted koster 5 kr. - og det er altså 1/2 liter.

Maden er meget veltilberedt med friske råvarer. På de restauranter, hvor vi spiste, bød spisekortet på mad, der lignede god dansk mad. Skinkeschnitzler med smeltet ost var en typisk ret på menukortet. Og det smagte himmelsk.

De tjekkiske forretninger er ikke som danske forretninger. I hvert fald har de ikke de samme kategorier. Selv om der står en håndmixer i vinduet, kan det godt være, at de også sælger tøj. Og vi var inde i en forretning i Prag, hvor man kunne købe tasker, bælter, sko og undertøj!

Typiske tjekkere er mere mørklødede end danskere, men ikke så mørke som f.eks. Italienere. De er slanke, stolte og går pænt klædt. Per syntes der var mange smukke tjekkiske babes.

Det tyder på, at de er meget inspireret af amerikanske film. Og musikken de hører, er den samme, som den der topper de danske hitlister.

Vi fik indtryk at, at de er gode til at hygge med familien. Noget vi danskere måske kunne lære lidt af?

F.eks. er det virkelig in at tænde et bål, sætte sig sammen med familien omkring bålet og bage snobrød, mens man fortæller historier, synger og hygger. (Men det er måske bare - efter deres mening - én af campinglivets glæder).

Langs landevejene står der masser af reklameskilte i alle størrelser og farver. Men med mindre du kan tjekkisk, må du nøjes med at nyde billederne. Og så bruger de frugttræer som vejtræer mange steder. Det ser meget hyggeligt ud, men jeg tror ikke, der er ret mange, der spiser frugterne, efter at træerne efterhånden er blevet noget forurenede af bilos.

Der er mange toplanshuse dernede. De fleste er støvet gule og mange har blomster i altankasser under vinduerne lige som i Østrig. Men de er ikke alle lige velholdte.

Hvis du vælger at tage til Tjekkiet uden planlagt overnatningssted er der gode muligheder. Der er "Zimmer frei" alle vegne.

Alt i alt var det en stor oplevelse for os at komme til Tjekkiet. Og jeg kan kun anbefale det varmt til alle, der gerne vil opleve noget, der er anderledes end Kreta og Ibiza.  

 

Billeder

 

 

Billede fra "Det bøhmiske paradis"  
Her kan man fornemme, hvor højt vi er oppe.

 

 

 

 

 

 

 

Dette billede er fra Prag.
Det er godt med et bykort i kæmpe-byen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Endnu et billede fra Prag.  
Dette er Staromestske Namesti.

 

 

 

 

 

Sorry, your browser doesn't support Java(tm).

 

 

 

 

 

 

 

Et lille indtryk af benkapellet i Sedlec.
Den fantasifulde lysekrone er lavet af rigtige menneskeben!

 

 

 

 

 

 

 

Et kig ind i sølvminen i Kutna Hora.

Her går vi 37 m under jorden. De nederste gange var 500 m under jorden. Der var vi ikke nede.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ardrspach-passet. Taler billedet ikke for sig selv?